en særlig notatsektion bagest i kalenderen.
Kalenderen indeholder derudover: 12 månedstekster med dejlige tegninger af illustrator Anna Margrethe Kjærgaard. 12 stjernekort med ledsagende tekst. Det er Bjørn Franck Jørgensen, som står for alle oplysninger om astronomiske begivenheder. 12 små tekster om vejrhistorikken for de seneste 5 år. Det er meteorolog Jesper Theilgaard, som skriver dem.
Hertil kommer en række velillustrerede artikler skrevet af danske forskere:
Hele otte ulveunger er kommet til verden i Jylland, og Danmark er dermed igen blevet et ulveland. Hvilken betydning kan det få for vort dyreliv, og hvad siger erfaringerne fra udlandet om ulvens sameksistens med mennesket? Det fortæller Thomas Bjørneboe Berg om i sin store artikel om ulven.
De danske storkefugle er i fremgang. Tommy Dybbro fortæller om hejrerne, storkene og den enlige repræsentant for ibisfamilien – skestorken – som genindvandrede som dansk ynglefugl for knapt 20 år siden, og som i 2017 har ynglet på 12 lokaliteter med sammenlagt 300 ynglepar. Vi ser (eller hører) også flere sølvhejrer, silkehejrer og rørdrummer, og med hvid stork i fremgang i landene omkring os, er det ikke utænkeligt, at genskabelse af vådområder med levemuligheder for de insekter, frøer og småpattedyr, som storken lever af, kunne bringe den tilbage som ynglefugl i Danmark.
2018 er året, hvor vi kan forvente en ny vandløbslov. Bent Lauge Madsen skriver om, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med, ikke imod, vandløbets natur. Det er de små vandløb og vandløbsoplandet, som skal indgå i løsningen, hvis man vil gøre sig håb om, at kunne begrænse oversvømmelser i fremtiden. Bent Lauge Madsen skriver også om vanddråber og myg, og om fysikken bag hundens evne til at ryste det meste af vandet ud af pelsen efter badning.
Teamet fra Statens Naturhistoriske Museum deler igen deres genfundshistorier baseret på ringmærkning, genmeldinger og genfund. Mathilde Lerche-Jørgensen fortæller, hvordan hun med ultralette lysloggere har kunnet kortlægge løvsangeres efterårstrækrute fra yngleområdet på Vestamager til vinterkvarteret i Afrika.
I år skriver Michael Stoltze om de 10 vilde danske arter af storkenæb, som med deres symmetri og sarthed er ren poesi.
I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr. Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.
Naturlommekalenderen 2018 er på 304 sider, indbundet, rigt illustreret - og som noget nyt i år: med læsebånd.
