og navneændring skal nu indgives til ministerialbogsføreren, det vil sige sognepræsten eller kordegnen. Normalt er det også ministerialbogsføreren, der tager stilling til, om en navneansøgning kan imødekommes, men i de mere komplicerede tilfælde sendes sagen videre til statsamtet, der så træffer afgørelsen. I bogen gennemgås og forklares reglerne i den nye navnelov. Der redegøres både for, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at man kan tage et bestemt navn, og for hvordan en navneansøgning indgives og behandles. Bogen indeholder mange eksempler, hvilket gør den let at læse, og den giver svar på de fleste tvivlsspørgsmål, der kan være om, hvilke navne det er muligt at få. Bogen vil derfor kunne være til stor hjælp for personer, der skal have navngivet deres barn, eller som selv overvejer at skifte navn, og den må anses for uundværlig for de sognepræster, kordegne og ansatte i statsamterne, der beskæftiger sig med navneansøgninger.