I det nærliggende kvarter, Belsunce, myldrer det ligefrem med mennesker af fremmed herkomst. På små barer sidder de længe over en kop te. Stedets butikker bugner af frugt og grøntsager. Samt glasurbelagte arabiske kager. I den stærke sol og flimrende varme går tildækkede kvinder ind og ud af butikker med eksotiske krydderier. Bag en rude står en svedig, midaldrende mand og holder øje med sit stegte, krydrede kød på spid. På en café helt ude ved fortovs­kanten sidder en gruppe mørklødede mænd og ryger vandpibe. Undertiden diskuterer de højlydt, mens de krammer deres bønnekrans. Pludselig slår en af mændene ud med armene, hvorefter han peger op mod himlen. Som om han vil afslutte diskussionen med et ”Allah bestemmer!”, tænker jeg.