Nellies bogaf Niels Frank

"Noget af det bedste der er sket i nyere dansk romankunst"

Ved at brække sproget i stumper og stykker lykkes det paradoksalt nok Niels Frank at 'genfortrylle sproget' og skabe 'litteratur i dens reneste form.' Romanen om den forældreløse Nellie, der bor hos sin onkel Ben og tante Helen i USA er skrevet med samme skæve fortællervinkel som filmen 'Forrest Gump', der også delte verden op i to: Den virkelighed vi genkender og så hovedpersonens 'egen forvanskede udlægning,' som i dette tilfælde er 'sorgfuld, nysgerrig, eventyrlig og vidunderligt naiv.' Med 'Nellies bog' romandebuterer Niels Frank på opsigtsvækkende vis med 'noget af det bedste, der er sket i nyere dansk romankunst.' [Kort referat]

En Rolls-Joyce af en bog

I denne uregerlige, umanerlige, uoplæselige, usammenfattelige, uoversættelige roman er det hver gang det sker en stor overraskelse, når man når til en linje, som ikke er fuldstændig maltrakteret i en blandijinbg a risdansg engsk og STOR , bokstavr. Omtrent sådan ser det ud, når Niels Frank hakker sproget i ufordøjelige bider. 'Eller sagt på en anden måde: Det forekommer uudtømmeligt i sin humor såvel som sin paradoksale klogskab. Gak til myren og bliv vis, siger man. Men Niels Frank er både gakket og vis.' [Kort referat]

Dét noegt Nydt!

'Man ka få Reje i sorpéé sir Gloria. Men nej man ka da ej! sir, Jeg, ikke i sorpéé! Jo da. Nej ikke i sorpéé! Jeg, har da selv spiist dét. Nej ikke i sorpéé dét ka man fagtisk ikke!' Ved første øjekast ser det ud til, at korrekturlæseren ikke bare har svigtet Niels Frank og hans roman, men ligefrem tilføjet utallige sproglige fejl i stedet for at fjerne dem. Men det er selvfølgelig meningen; bogen er skrevet på 'et i den grad morsomt, fortvivlet, forvildet og poetisk nudansk,' for sådan udtrykker den unge medicinerede jeg-fortæller, Nellie, sig nu engang. Når man har fundet en passende måde at læse igennem de mange muterede ord, så svinger det og er - som Nellie ville udtrykke det – noget Nydt! [Kort referat]

Forstyrret sprog og unormal identitet

Man læser med voksende forundring Niels Franks bevidst fejlstavede debutroman om manden Nellie, der rejser til USA og senere til Mexico. Fejlene er gennemgående og skal formentlig afspejle hovedpersonens skade i hjernens sprogcenter, men det bliver aldrig helt klart om forfatteren har en dybere mening med at skrive og stave så ekstremt dårligt. Der er scener i bogen, som angiveligt skal være komiske, men anmelderen morer sig ikke meget, og i forhold til andre modernistiske formeksperimenter – eksempelvis romaner af James Joyce og Samuel Beckett - savner anmelderen 'den opfindsomhed, variation og træfsikkerhed, der kendetegner genrens mest geniale værker.' [Kort referat]

Nellie – et rejsende postulat

Forlaget har sparet pengene til korrekturlæsning, for i Niels Franks roman er der helt bevidst så mange fejl, at de fleste læsere med en konservativ indstilling til retstavning formentlig hellere vil æde bogen end læse den. Det er 'kreativt tænkt og konsekvent udført,' men desværre forsvinder meningen med det hele i besværet med at afkode sætningerne ord for ord. Den tvetydigt kønnede Nellie, som er bogens hovedperson og dårligt stavende fortæller, kan måske ses som en slags radikalisering af Per Højholts folkelige Gitte-figur, men Niels Frank har ikke den 'psykologiske realisme og humor, som Højholt midt i det sproglige eksperiment kunne mobilisere.' [Kort referat]