forfatterskab og to af dets bærende værdier: kærlighed og fællesskab.
  
I bogens andet kapitel beskrives Grundtvigs særprægede arbejdsvaner, og det betones, at det håndgribelige og konkrete næsten altid er udgangspunkt for hans skriverier. Således også i hans livsværk: salmerne, der både er selvskrevne og bearbejdelser af ældre, udenlandske salmer. Op mod to femtedele af den nuværende salmebogs bidrag stammer fra hans hånd. 
  
I tredje kapitel skildres Grundtvig som noget af en provokatør, og spotlyset rettes mod hans kamp for sandhed og retfærdighed i næsten alle livets anliggender. Med etableringen af højskolen søger han at give den jævne mand et uddannelsesmæssigt løft for derigennem at styrke hans selvværd og således øge forudsætningen for at kunne blive en aktiv samfundsborger.
  
I sidste kapitel peges der på den omfattende påvirkning og indflydelse Grundtvig har haft på såvel samfundets institutioner – f.eks. folkekirken og folkeskolen – som på yngre forfattere, især inden for landets grænser, men også uden for.
  
Om Grundtvig sagde Hal Koch allerede i 1940: »Jeg tvivler på, at man i noget andet land vil kunne finde et enkelt menneske, som har sat så dybe spor som han i sit folks liv.«

Bogens kapitler kan tages op hver for sig og i selvvalgt rækkefølge.

Serien er af Selskabet Bogvennerne præmieret som et af ´Årets bedste bogarbejder´ i 2010.

Bøgernes mange illustrationer udgør sammen med billedteksterne en væsentlig del af fremstillingen. Bøgerne er tilrettelagt, så de i folkeskolens ældste klasser kan læses i uddrag og indgå i samspil med andet materiale i den obligatoriske kanonlæsning. I gymnasiet kan bøgerne anvendes som baggrundsstof og orientering, f.eks. i forbindelse med såvel individuelle opgaver som projektarbejde.  

Bogen er fjortende og sidste bind i Dansklærerforeningens Forlags serie, der præsenterer de 14 forfattere fra Undervisningsministeriets kanonliste.