
NHØP
Billigst lige nu
Udsolgt

NHØP
Billigst lige nu
Udsolgt
Vælg udgave
Ingen priser
Forlagets beskrivelse
Bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005), i daglig tale NHØP, er formentlig det største musiknavn, Danmark nogensinde har fostret. I løbet af sin 45 år lange karriere turnerede han i hele verden med jazzens største navne, heriblandt Oscar Peterson, og modtog et utal af priser og hædersbevisninger,...
Til rådighed for musikken skildrer hele nationalheltens liv: fra den grundtvigianske opvækst i højskolekredse til de unge år i det pulserende miljø omkring den legendariske københavnske jazzklub Montmartre, og videre gennem en lang, enestående musikerkarriere.
Vi hører om en lynende intelligent dreng, som mere eller mindre tilfældigt begynder at spille kontrabas, og som få år senere lever et dobbeltliv som fuldtidsjazzmusiker i de sene timer, mens han forsøger at passe sin skolegang om dagen. Vi hører om hans egenhændige udvikling af helt nye, overlegne spilteknikker, der skal komme til at gøre ham til en legende i jazzverdenen, og som baner vejen for at revolutionere bassens rolle som soloinstrument.
Og samtidig stifter vi bekendtskab med en alsidig og jordnær personlighed, som hverken var for fin til at spille til Melodi Grand Prix eller medvirke på børnecd’er som ”Åh Abe”.
Resultatet er et nuanceret og bevægende portræt af NHØP, som hverken gør manden til en helgen eller lægger skjul på, at hans musikalske talent var uden sidestykke.
Historien om NHØP er også fortællingen om et fascinerende stykke musik- og danmarkshistorie; en skildring af jazzens storhedstid i København og internationalt.
Thomas Ovesen er med sin egen baggrund som jazzbassist en engageret og vidende fortæller, som gengiver anekdoter fra NHØP´s usædvanlige liv og karriere med humor og overskud.
Ingen boganmeldelser ...Læs mere›
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'NHØP' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.104 andre anmeldelser af bøger.
