og ord med fokus på Bukhs nye og revolutionerende koncept for rytmisk og æstetisk gymnastik.

Den karismatiske gymnastikpædagog Niels Bukh (1880-1950) revolutionerede den danske mandsgymnastik, og blev med sine turneer i mange verdensdele i løbet af 1930erne sandsynligvis den bedst kendte dansker i udlandet. Bukh brugte sin position som nationalsymbol til at politisere både i og udenfor Danmark. Han var stærk højreradikal, og efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev han fascineret af nazismen i en sådan grad, at han samarbejdede med de tyske nazistiske autoriteter gennem stort anlagte ´nordiske´ stævner.

I modsætning til de to andre store højreradikale, Kaj Munk og Arne Sørensen, samarbejdede Bukh med besættelsesmagten langt ind i 2. Verdenskrig. Dette bragte ham i miskredit i store dele af den danske opinion, og de sidste fem år af hans liv blev en barsk kamp for at generhverve sit ry som en af nationens store sønner. Bukhs skæbne minder meget om Knut Hamsuns. For begge gjaldt det, at deres rolle som nationale koryfæer gjorde dem ekstra velegnede til den detronisering, som ramte dem i retsopgøret.

Hans Bonde, dr.phil., er professor i idrætshistorie på Institut for idræt, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet Mandighed og sport (1991) og Sport - en moderne kult (1993). I 2003 udkom Kampen om ungdommen: Niels Bukh - en politisk biografi, en omskrevet og forkortet version af disputatsen.