Af alle danske søhelte er Niels Juel nok den der har haft den længste og tætteste tilknytning til flåden. Hans tjeneste strakte sig fra 1656 til 1697, og i de 40 af disse 41 år fungerede han som admiral. Han vandt endvidere de største sejre vor søkrigshistorie kan opvise, så det er ikke mærkeligt at andet vers i kongesangen er tilegnet ham.

Hans menneskelige egenskaber har også været usædvanlige. Trods hans lange tjeneste er der ikke overleveret et eneste ufordelagtigt udsagn om hans person, og det til trods for at han i to perioder, en lang under Cort Adeler fra 1663 til 1675 og en kortvarig under Cornelis Tromp fra 1676 til 1677, måtte vige til fordel for flådechefer indkaldt fra udlandet.

I stedet for at have udviklet bitterhed, trådte han, da chancen bød sig, tværtimod frem som en rolig og velafbalanceret, ja endog humoristisk, og frem for alt yderst kompetent flådefører. Også som administrator viste Niels Juel fremragende evner. Under hans ledelse oplevede flåden i fredsperioden fra 1679 til hans død i 1697 hvad der med rette er betegnet som en genfødsel, hvor grundlaget for flådens hele fremtidige virke blev formet.