på et lignende antal sider. Det ligger i sagens natur, at det kun kan blive overfladisk.

Nicholas Fearn har i Nietzsches hammer valgt at sætte sig mellem de to stole. Hans fremstilling er både kronologisk og emneorienteret. Udgangspunktet er nemlig 24 filosoffer fra den græske oldtid til i dag, men emnemæssigt begrænser han sig til et enkelt begreb eller en idé hos den pågældende filosof. Så der bliver plads til at gå mere i dybden.

Blandt de emner, der behandles, er bl.a. »Zenons paradokser«, som er en introduktion til fejlslutninger om uendelighedsbegrebet; »Platons hulelignelse«, som giver anledning til overvejelser om brugen af analogier og allegorier i tænkningen; »Ockhams ragekniv«, som handler om forenkling og simpelhed; »Descartes' dæmon«, som giver anledning til overvejelser over den menneskelige tvivl og dens grænser; »Nietzsches hammer«, som er en opfordring til at frigøre sig fra nedarvede fordomme; »Wittgensteins spejl«, som handler om sprogets og begrebernes natur og endelig »Derridas dekonstruktion«, som bl.a. er en påvisning af, at vi må affinde os med, at der altid vil være huller i vores begrebsmæssige systemer.

25 små morsomme og udbytterige kapitler, som er velegnede til bus- og togrejser.