I Nigger fra Hvidovre analyseres en række Strunge-digte med det formål at vise, at Michael Strunges forfatterskab afspejler en konflikt mellem på den ene side en essentialistisk opfattelse af identitet, der ser identiteten som en fast og uforanderlig kerne - og på den anden side en konstruktivistisk opfattelse, der ser identitet som en størrelse, man hele tiden selv skaber. Denne konflikt ses også som et karakteristisk træk ved den tid hans digte blev til i, og teksterne fortolkes i lyset af den socialpsykologiske, kulturelle og historiske kontekst, de er blevet til i, og der perspektiveres til Bo Green Jensen, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen og andre forfattere fra 1980´erne.