Jeg listede hen mod drengen.
Han stønnede tungt,og hans ansigt var fortrukket af smerte og rædsel.
Bjørnens kløer havde revet dybe flænger i hans lår og bryst, og blodet flød stadig fra sårene.
Det var en dreng på min egen alder: sytten, måske atten år gammel.
Jeg kan ikke lade ham dø ...
Men det vil betyde, at jeg vil bryde med Vogternes love ...

Jeg skiftede skikkelse uden at tænke over det.
Drengen spærrede øjnene op, da den hvide ulv, der havde betragtet ham, ikke længere var et dyr, men en pige med gyldne øjne og hvidblond hår.