”Et nødblus fra en, der har tabt sit hjerte til inuitterne ved verdens ende” Jyllands-Posten
”På alle måder en vild, smuk og smertelig bog” Kulturkapellet.dk
En ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er også et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.
Juliana Léveillé-Trudel skriver billedrigt og stærkt
Mildt sagt deprimerende læsning. Elendigheden er uden ende
Den barske virkelighed er lig på flodbunden og gravide 13-årige
Et arbejde som frivillig socialarbejder bringer en ung kvinde helt tæt på menneskelige tragedier. Juliana Léveillé-Trudels roman om beboerne i inuitlandsbyen Salluit er mildt sagt deprimerende læsning. [Kort uddrag]
