Jens smiler lidt til pigen i sengen: ”Hejsa, du lille. Hej hej.” Så forlader han stuen og bevæger sig ud i køkkenet og kommer hurtigt tilbage til vuggen med en stor kødhammer i metal, som han, uden et ord, planter midt i barnets pandeskal. Kødhammeren går direkte igennem den tynde skal og forsvinder ned i barnets hjernemasse, som vælter frem. Jensen går hurtigt, men ikke hurtigt nok, ud til køkkenvasken med en kvalme, som han ikke kan holde tilbage. Hans maveindhold males ud over køkkenbordet og vasken. Jens følger efter og siger med et træk på skuldrene: ”Jeg var lidt spændt på, hvad det kæmpehoved indeholdt. Det har jeg faktisk altid spekuleret på.” Han trækker igen på skuldrene, nu med et lille beklagende smil, ”og nu ved jeg det. Skal vi komme videre?!” Jensen siger sammenbidt, mens han tørrer sig om munden med et lommetørklæde: ”For fanden, Jens!”