digte Der fortælles om hvorledes hr. og fru Agerskov blev ledt ind på at beskæftige sig med spiritismen, og hvordan Kristus en aften bragte den dybest faldne ånd Ardor til deres hjem for at der kunne blive bedt til Vor Fader for hans frelse. Desuden berettes om, hvorledes med fremstillingen af VmL skred frem.

Det følgende stykke er begyndelsen til Muribads Beretning, hvoraf her den første halvdel kan bringes:
Den indiske Inkarnationsberetning.

En oldindisk Tempelscene.
Tre Tusind Aar før eders Dage leved Muribad i Brahmas Tempel.
Templet laa, hvor Ganges’ og Bramaputras hellige Vande forenes.
Brahmas Tempel var skønt.
Mangefarvede Billeder pryded Brahmas Bolig, Billeder skaaret i Træ og Ben.
Gyldne, straalende Smykker, klare, lysende Stene var strøet over Billedernes Legemer.
I Templets Indre fandtes mægtige, søjledelte Haller, fandtes mange smaa Kamre, dækket af tunge Tæppers bløde Folder.
Brahmas unge Tjenerinder leved i Templets smaa Kamre.

Muribad var Brahmas Tjener.
Muribad bar Brahmanernes hvide Klædning, Brahmanernes hvide Bind slynget om den mørke Pande.
Muribad var skøn, Muribad var ung.
Templets dybe Mørke, Templets strenge Højhed knuged Muribads Hjerte.
Muribads higende Længsler svang sig til Landet bag Ganges’ hellige Bredder.
Muribads higende Længsler svang sig højt over Himalayas snedækte Tinder.
Muribads søgende Tanker strømmed med Ganges’ og Bramaputras ilende Vande mod Havets umaalte Dybder.
Muribad leded Brahmatjenerindernes Sang, leded deres skønne Dans.
Forrest i Kvindernes Rækker stod Iriva, Muribads dejlige Datter.

Femten hede Somre lyste Vishnus straalende Fakkel over Irivas lokkede Hoved.
Ukendt blev Iriva givet i Brahmas Tjeneste.
Ene Brahmas mange Øjne fulgte Muribad, Irivas ukendte Fader.
Muribad var ung.
Templets dybe Mørke, Templets strenge Højhed knuged Muribads Hjerte.
Muribad elsked.
Muribad elsked Iriva, Brahmas unge Tjenerinde.

Muribad stod paa Templets høje Trin.
Muribad saa mange rigtklædte Mænd drage over Sletten foran Templet.
Mændene standsed ved Templets Fod.
Forrest stod Iffisus, høj og stolt.
Kappens hvide Folder dækked et ædelt Legem.
Gyldne Smykker vandt sig om hans Hals, vandt sig om hans mørke Pande.
Iffisus’ Øje var kærligt,
Iffisus’ Aasyn var ædelt.
Iffisus bøjed sig. Iffisus talte:

“Iffisus kommer fra Landet bag Havet, der modtager Ganges’ og Bramaputras strømmende Vande.
Iffisus’ Fader er Fyrste.
Brahmas Vrede hviler over Iffisus’ Fader.
Ad mange tunge Veje drog Iffisus til Brahmas Tempel.
Iffisus loved at bringe Fyrsten Vand fra Ganges’ hellige Flod.
Iffisus loved at mildne Brahmas Vrede.”

Muribad løfted Hænderne.
Muribad talte:

“Iffisus! Muribad bringer dig Brahmas Hilsen.
Brahmas Væsen, Brahmas Væren findes i dig.
Brahmas Aand er forenet med din Aand.
Brahmas Legem er forenet med dit Legem.
Brahmas livgivende Aande er indblæst i dit Legems mindste Atom.
Brahma lever, Brahma lever i dig,
Iffisus, bøj dig for Brahma!”
Muribad peged mod Templet.

Iffisus steg ad Templets Trin til Templets Indre.
Muribad fulgte Iffisus til Brahmas mangehovede Billedstøtte.
Iffisus bøjed sig for Brahma.
Brahma loved at mildne sin Vrede.

Muribad fulgte Iffisus til Templets søjledelte Haller, til Templets mange smaa Kamre.
Iffisus saa Brahmatjenerindernes unge Skønhed.
Iffisus ønsked at se Kvindernes Dans.

Muribad kaldte.
Brahmas Tjenerinder samledes i Templets mægtige søjledelte Hal.
Kvindernes Legemer var nøgne.
Gyldne Ringe slutted om de spæde Ankler, gyldne Ringe slutted om de bløde Arme.
Brede, gyldne Baand bar Barmens buede Hvælv.
Ganges’ hvide Lotus kransed Kvindernes lokkede Haar.
Slørets grønne Folder dækked ikke Legemernes Skønhed; dækked ikke Øjnenes mørke Luer.
Forrest i Kvindernes Rækker stod Iriva, Muribads dejlige Datter.

Muribad løfted Haanden.
Tonernes daarende, lokkende Klang steg mod Templets Hvælv.
Slørene løftedes, Slørene sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
Legemerne vuggedes vildere, vildere; Legemerne vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.

Muribad vogted Iffisus.
Iffisus nærmed sig.
Muribad kaldte.
Sangen forstummed.
Kvinderne standsed.
Iriva stod foran Iffisus.
Muribad talte: “Dansen er endt. Brahmas Tjenerinder gaar til deres Kamre.”
Kvinderne svandt bag Søjlernes Rækker.

Ene stod Iriva.
Iffisus’ Haand laa kærligt paa Irivas bøjede Hoved.
Iffisus søgte Irivas straalende Øje.
Iffisus løfted Irivas spæde Haand.
Muribad nærmed sig.
Iffisus talte:
“Iriva drager til Iffisus’ Land!
Iriva følger Iffisus!
Iffisus elsker Iriva!”
Muribad skælved,
Muribad talte:
“Aldrig drager Iriva til Iffisus’ Land.
Aldrig forlader Iriva Brahmas Tempel.
Brahmas Tjenerinde gaar til sit Kammer.”