var den en afgangstale til de studerende på Kenyon College, men efter Wallaces død har den jordnære og ligefremme tekst fået sit eget liv som en slags kondenseret udtryk for den måske vigtigste lektie, man kan lære af Wallaces forfatterskab: en opfordring til, at vi prøver at sætte os ud over vores solipsistiske og søvnhængeragtige standardindstilling, hvor vi selv er i centrum i vores egen lille verden, og i stedet forholder os nysgerrigt, åbent og empatisk til vores omverden og medmennesker.