kildeeksempler, der både stammer fra landenes regionale og lokale forvaltning og fra den danske centralforvaltning i København. For hver kilde bringes der en forvaltningshistorisk redegørelse og et eksempel med transskription, kommentarer og ordforklaringer samt oplysninger om kildens lovgrundlag og anvendelsesmuligheder. Til slut henvises til relevant litteratur, og det angives, hvor i arkiverne kildetypen findes. Mange af disse kilder beskrives her for første gang.
Som eksempler på specielle kildetyper kan nævnes grinderegnskaber fra Færøerne, det islandske repsstyre, der er en slags kommunalforvaltning, som har sin rod tilbage til Tiendeloven af 1096/97, grønlænderbøger og junipapirer fra Grønland, algierske søpasprotokoller, palaberbøger, negerlister og fribreve for slaver fra Tropekolonierne.
En del af de nordatlantiske kildetyper er indført senere end de tilsvarende danske. F.eks. er kirkebøgerne indført senere, jo længere man kommer nordpå. Men der er i bogen også eksempler på administrative nyskabelser, der var på forkant med udviklingen i Danmark. F.eks. blev der i Island afholdt en folketælling allerede i 1703, der indeholder navne på alle islændinge. Kvinderne i Island fik valgret tidligere end i Danmark, og endelig var Færøerne det første land, hvor man gennemførte afstemning om spiritusforbud, hvilket skete i 1908.
Nordatlanten og Troperne omfatter kilder fra den periode, hvor forvaltningen var fælles: For Islands vedkommende frem til 1918/1944, for Færøerne frem til hjemmestyret i 1948 (for fællesanliggender frem til 1970), for Grønland til 1970. For Tropekolonierne frem til afviklingen af den danske administration i henholdsvis 1845, 1850 og 1917.
Hvert af bogens fire landeafsnit, Færøerne, Grønland, Island og Tropekolonierne, er forsynet med en forvaltningshistorisk indledning, og der er bag i bogen oversigter over mål, vægt og mønt samt en fortegnelse over den vigtigste litteratur og kilder.
