gennem 150 år.

Den katolske missionsoffensiv, som satte ind i midten af 1800-tallet, rettede sig også mod Skandinavien. Hér kunne man i ly af religionslovgivningen opbygge et net af forsamlinger og missionshuse med tilhørende skoler og sygehuse. Missionsarbejdet var særligt fremgangsrigt i Danmark, hvor der siden 1849 nærmest rådede total religionsfrihed. Omkring århundredeskiftet (1900) konverterede mellem 200 og 300 danskere årligt til den katolske kirke, og mange forsamlinger bestod næsten udelukkende af konvertitter. Blandt disse konvertitter fandtes mange kendte kulturpersonligheder, men majoriteten var almindelige mennesker.

Hvad var det, som fik nordboerne til at konvertere til den katolske kirke? Hvordan beskrives og motiveres disse konversioner? Og fandtes der nogle konventioner for, hvordan en konversion skulle foregå? Det er disse spørgsmål, der er sat i fokus i Nordisk katolicism. Ud fra konversionberetninger, enqueter, missionsrapporter og debatter giver bogen et farverigt og mangefacetteret billede af katolsk mission og konversion i Norden. Samtidig tydeliggøres spændingsforholdet mellem katolske og nordiske værdier.

Indtil 1960´erne fremstilledes katolicismen ofte som et angreb på den nordiske identitet og de nordiske værdier. Den rolle er nu overtaget af islam. For den, som i dag vælger at konvertere til den katolske kirke, fremstår dette skridt ikke længere så drastisk som tidligere.

I bogen analyseres årsagerne til denne forandring, hvilke konsekvenser det har fået for den katolske konversionsdiskurs samt hvilke forskelle og ligheder, der findes mellem katolske konversioner dengang og nu.