var, at de fra fødslen var brikker i et større europæisk politisk puslespil om magt og alliancer.
Prinsesser var typisk brikker i magtpolitiske spil og kabaler, når de blev bortgiftet til politiske venner eller fjender i forsøg på at sikre stabile forhold.

Om bogen
Få af disse dronningerne fik et lykkeligt endsige langt liv. Vi kender alle Caroline Mathildes triste skæbne på den danske trone, men Ingeborg - datter af Valdemar den Store og søster til Valdemar Sejr - fik heller ikke noget let ægteskab med den franske konge Filip 2. August, som hun efter et års forhandlinger blev gift med i 1193. Allerede på bryllupsnatten gik det galt og hun måtte henslæbe 20 år i husarrest. Dog kæmpede hun stædigt for at bevare sin status som Frankrigs dronning.
Farverig blev dronning Kristina af Sverige skæbne også. Hun abdicerede fra tronen i 1654 og rejste til Rom for at blive katolik - dog forsøgte hun uden held at blive kåret som dronning af Napoli, Polen og igen som dronning af Sverige inden hun døde i Rom i 1689. Svensk dronning blev tilgengæld i mod sine ønsker Désiree gift med Bernadotte i 1818. Hun stammede fra Marseille og havde en fortid som Napoleons elskerinde og var sydeuropæer i sjæl og sind.
H.M. Dronning Margrethe 2. og H.K.H. Prins Henrik kendte Jacques-Alain de Sédouy tilbage i 60’ernes London. Margrethe 2. er som den sidste portrætteret i bogen med et særlig personligt præg fra forfatterens møde med dronningen.

Jacques-Alain de Sédouy er en ligefrem fortæller, der elegant og med et knivskarpt blik tegner de ti skæbner. Birte Zeuthen - en bekendt til forfatteren - har oversat bogen til dansk. Den udkom i 1999 under titlen “Reines du nord” på forlaget Perrin.