Nordmændene Peter Christen Asbjørnsen (1812-1885) og Jørgen Moe (1813-1882) var de banebrydende samlere og udgivere af norske folkeeventyr, baseret på en mundtlig fortællertradition, som satte præg på det norske sprogs udvikling.
De første samlinger med Norske folkeeventyr blev udgivet i perioden 1841–1844.
Norsk retskrivning lå på den tid ret tæt på den danske. Sproget var dermed dårligt egnet til en eventyrsamling som havde rod i norsk tradition, og som var fortalt i lokale dialekter. Asbjørnsen og Moe løste problemet ved at bruge det samme princip som brødrene Grimm: en enkel sprogstil i stedet for dialekter, mens de beholdt fortællingernes oprindelige form.
(Wikipedia)