danne grundlag for en egentlig fælles europæisk ret. Bogen bidrager til denne forklaring ved at pege på og belyse notarernes funktion, som bestod i at udforme og bekræfte dokumenter med den virkning, at de fik beviskraft i retssager for verdslige og gejstlige domstole i middelalderen og siden.
Ars notariae, notarkunsten, har ikke tidligere været behandlet i en samlet og sammenlignende fremstilling, hvor også danske forhold indgår. Det viser sig, at notarernes rolle i det danske materiale falder nøje ind i det europæiske mønster.