Nullerne
60/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Nullerne

60/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Nullerne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
A
Fremragende anmeldelse i Arbejderen
anmeldt af Bjarne Nielsen 16-01-2013
Endelig en intellektuel, der tør tage bladet fra munden

Humanistisk værdikamp med spids pen

Man kan godt elske denne bog uden at være enig med forfatteren. Rune Engelbreth har samlet nogle fremragende artikler om nullerne, den mest 'nationalkonservative epoke i nyere dansk historie'. De følgagtige medier, som åd Fogh-regeringens løgne, bliver totalt klædt af, og Fogh, TV2 og mange, mange andre får velfortjent og veloplagt med den 'skarpe og saglige pen'. Det kunne ikke gøres bedre. Årtiet har fået det alvorlige spark bagi, som det fortjener. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Claus Bryld 15-12-2012
Ikke blot velargumenteret, men også velskrevet
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Asger Brandt 19-11-2012
Noget så sjældent som en debattør af samvittighedsgrunde

Gravskrift over et fortabt årti

Rune Engelbreth Larsen er 'noget så sjældent som en debattør af samvittighedsgrunde.' Umiddelbart vil man måske placere ham som en konsekvent kritiker af nullernes VKO-flertal, men i denne opsamling af kritiske indlæg fra det seneste tiår finder man også 'ganske mange hug til venstrefløjen.' Primært er det dog nullerne i dansk politik, der står for skud, og forfatteren udfolder sig som systemkritiker og vagthund med 'en konsekvens, der ikke kan undgå både at vække ærefrygt og indimellem også irritation.' Mange af de episoder, der genopfriskes i bogen, kan i dag virke ret ligegyldige – eksempelvis Louise Freverts hjemmeside og TV2's nyheder om den ikke-eksisterende indvandrerbande 'Triple A' − men samlet set giver de et godt indtryk af hvordan tonen og den politiske atmosfæren var i Danmark fra 2001 til 2010. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Dennis Nørmark 20-11-2012
Vittig, interessant og dagsordensættende

I øvrigt mener vi …

Debattør med mere, Rune Engelbreth Larsen, har samlet en række tekster fra 00'erne, som tydeligt viser, at han som skribent udvikler sig markant fra at være en typisk venstreorienteret debattør i årtiets begyndelse til i de senere år at blive langt mere 'vittig, interessant og dagsordensættende.' Bedst er han, når 'han afslører den danske journaliststand som den overvejende uduelige, uvidende og dovne faggruppe, den nu engang er.' [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Søren K. Villemoes 26-10-2012
Rune Engelbreth Larsen lyder som en drøvtyggende polemiker, der er gået helt i stå

Magtarrogance eller "business as usual"?

Den fremtrædende debattør Rune Engelbreth Larsen har samlet et udpluk af de bedste af sine skriverier fra 00'erne, og vi kommer bl.a. omkring Dansk Folkepartis populisme, Muhammedkrisen, behandlingen af arbejdsløse og Irak-krigen. Desværre er det samlede indtryk, at Larsen simpelthen er 'en drøvtyggende polemiker, som er gået helt i stå', og han synes 'ganske enkelt fanget i en moralistisk skærsild, som han ikke kan finde ud af igen'. Det er en skam, for han er faktisk i andre sammenhænge en interessant skikkelse, bl.a. sprang han i 2010 ud som 'naturelsker i en skamløs nationalromantisk tradition'. Men det er der intet af i denne udgivelse. Her hjælper det så heller ikke, at han som skribent generelt er et ret tørt bekendtskab uden spræl eller sågar humor. [Kort referat]

Ikke lagt online