opmærksomhed. Landskabsarkitekturen har – som det vil fremgå af flere eksempler i denne bog – indtaget rollen som skaber af urbane landskaber. En selvstændig position, der danner bindeled mellem traditionel byplanlægning og arkitekturens fortsat uforligelige byggerier. Denne nye dagsorden er blevet kaldt for en flerstrenget planlægning eller ’kulturplanlægning’, der på den ene side skal skabe en øget mangfoldighed og udbud af tilbud til byens borgere og på den anden smukke og forskelligartede byrum. Landskabsarkitekturen bliver her ikke blot det kit, der binder byerne sammen, men en central og dynamisk aktør, der udover passiv skønheds- og naturkomsumption tilbyder aktivt at gribe ind i byens liv og funktion. Det udvikles ofte i tværfaglige samarbejder med arkitekter, antropologer, filosoffer, læger og andre faggrupper.