gået det, han i fortalen kalder sine atten »Prøve-Aar«. Han befandt sig i et dødvande, efter at have brugt flere år på at oversætte det angelsaksiske Bjowulfskvad og de store krøniker af Saxo og Snorre. Det møjsommelige oversættelsesarbejde havde isoleret ham, og lysten til igen at træde aktivt ind i sin samtid var vågnet i ham. Hen over sommeren 1824 skrev han som i en rus Nyaars-Morgen, en stor mytologisk-profetisk udladning, der peger både bagud mod hans egen og Danmarks fortid og frem mod hans virke som det levende ords forkynder og salmegenrens fornyer. Digtet er blevet kaldt verdenslitteratur og er blevet placeret i traditionen fra Dantes Guddommelige komedie og John Miltons Paradise Lost.