bestemt af døgnets og årstidernes vekslen. Digtets ti sange danner en cirkelkomposition, således at første digt åbner i et morgenlandskab præget af sol, varme, lys, liv og fællesskab, anden sang springer tilbage til nattens begyndelse og viser Grundtvig fanget i en verden præget af nat, kulde, mørke, død og isolation. Igennem de efterfølgende sange gennemløber digtet en lang udvikling hen imod sit begyndelsespunkt, og ved åbningen af 10. sang gentages de første tre strofer fra første sang, og digtet er bragt tilbage til sit udgangspunkt.