Allerede de græske myter udfordrede teknikken: Ikaros fløj med sine voksvinger for tæt på solen og måtte lade livet, mens Prometheus blev idømt en smertelig straf for at have givet ilden til mennesket. Og spørgsmålet om teknikken, som myterne kredser om, er evigt aktuelt: Hvad stiller vi op, når teknikken på én gang byder sig til som den sikre løsning på alverdens problemer og samtidig truer hele vor eksistens med åndelig og fysisk udslettelse?

Spørgsmålet om teknikken er også navnet på Martin Heideggers berømte foredrag fra 1953, der sikrede teknikken en plads i den humanistiske forskning. 60-året for Heideggers foredrag er således en ideel anledning til at minde om, at spørgsmålet om teknikken langtfra har nået efterlønsalderen. Tværtimod: Nye spørgsmål trænger sig på.

I Nye spørgsmål om teknikken stiller 22 forfattere således en række spørgsmål, der kommer vidt omkring teknikken. Forfatterne har baggrund i mange forskellige fag og stiller spørgsmål om alt fra robotsæler, apps og videoovervågning til tænkning, kunst og tid. Bogen tilbyder ingen lette svar, men for et øjeblik skaber spørgsmålene et tiltrængt ophold, en tænkepause, et tankereservat, midt i tidens innovationsiver.