Hun dropper Tinder og gider ikke vente på eller lede efter en mand længere. Hun opdager, at hun er lykkelig alene. 

Hun tager tøjlerne til sit liv selv og krydser grænser og vover sig ud, hvor hun egentlig ikke tror, hun kan bunde, og overrasker sig selv. Men hver gang hun synes, hun er ved at finde sit ståsted i livet, så ramler noget sammen, og hun må begynde forfra eller acceptere, at endnu en vej ender blindt.     

Undervejs mister hun noget, hun ikke føler, hun kan undvære. Og lærer, at næsten lige meget hvad hun mister, så går livet altid ubønhørligt videre.     

Nye tider handler om afskeder og nye begyndelser. Den handler om kærlighed, tab, sygdom og lykken, der altid findes i de små ting. Den handler om, hvordan livet pludselig kan ændre sig så drastisk, at vi desperat ønsker os tilbage til det gamle, selvom det egentlig ikke virkede særligt godt, da vi stod i det. Og den handler om at finde taknemmeligheden, lige meget hvad livet så lægger på vores vej.          

Får jeg nogensinde en fantastisk mand? Hvem ved? Kommer jeg til at ende gammel, syg og alene, underlagt hjemmeplejens meget utilstrækkelige hjælp? Måske. Lykken er ikke givet i livet, som jeg troede tidligere. Lykken og kærligheden skal vi værne om. Ingen ved, hvornår den forsvinder igen. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at intet varer ved. Alt forandrer sig. Livet føles mest som en række tab og afslutninger, og jeg prøver ligesom bare at komme igennem dagene alene. Men min glæde er væk, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal finde den igen. Jeg ved godt, jeg lyder ynkelig. Jeg ER ynkelig. Og oveni sorgen over, at min søn er blevet stor (for fanden, Chris!), har jeg fået influenza. Jeg har også downloadet Tinder igen. Som jeg ellers havde slettet helt i sommerferien, fordi jeg bare ikke orkede at se eller tænke på den app eller på mænd længere. Men for at dulme min sorg og min smerte swiper jeg nu for at finde en mand, der kan få det til at gøre lidt mindre ondt, at min søn er blevet så stor.