og der blev behov for nye bygningstyper som gas- og vandværker, fabrikker, hospitaler, stationer, stormagasiner, teatre, underholdningspaladser og banker. Man opførte skoler, kirker og - ikke mindst - boliger som aldrig før.
Fra det lille lukkede samfund åbnede byen sig og tog mod inspirationer fra den store verden. Metropolerne Paris og London blev normgivende og det førte nye livsmønstre med sig - og hertil kom en ny arkitektonisk iscenesættelse af byen. På den bare mark skød nye bydele op, brokvartererne, og i den indre by rejste sig nye monumentale bygninger i en mangfoldighed af stilarter."
Fra bogens forord


Ved nedrivningen af byportene i 1857 og sløjfningen af voldene i 1870'erne fik København nye muligheder for at udvide sig omkring voldterrænet langs søerne, ud i forstæderne og på Frederiksberg med anlæg af nye kvarterer og gader. Men også den indre bykerne blev fornyet med den nye tids arkitektur, særlig omkring Kongens Nytorv og Universitetet, på Gammelholm og i Nyboder.

De mange markante bygninger beskrives levende ved hjælp af arkitekternes stort set ukendte tegninger og som en tråd i historien citeres kommentarer, kritik og anmeldelser i samtidens aviser og blade samt J.P. Traps topografiske beskrivelser af København 1858 og 1879 med bemærkninger om byen, tiden og dens byggeaktivitet.

Særlig fremtrædende arkitekter var J.D. Herholdt, Vilhelm Dahlerup, Wilhelm Klein og Ludvig Fenger, men også adskillige andre navne skabte byens nye ansigt med hospitaler, skoler, villaer, ejendomme osv. Afholdelelsen af Den nordiske Udstilling i 1888 i en storartet kuppelhal og pavilloner i nationalromantisk stil tegnet af Martin Nyrup og andre unge talenter blev indledningen til en ny epoke i 1890'erne.

Udgivet med støtte fra Golden Days in Copenhagen og Fonden Realdania.