kimærer, der lever for deres dyr, landbrug, afgrøder – og hinanden. Deres arbejde har værdi i sig selv – og de udfører det uden tanke på, hvad det kan føre med sig af velfærd. Hos kimærerne er behovet for en gudetro iboende, og de finder frem til deres egen tro, koblet fri af menneskenes. Den støtter dem i deres tankemylder og moralske overvejelser om deres eksistens: det menneskelige i teknologiens støbeske. Hovedpersonen, 33, en mandlig kimære, og 22, en kvindelig, indleder et kærlighedsforhold. Men 22 er så menneskelig, at hun skaber splid i det lille ø-samfund. 33 står splittet mellem hende og sin – og visse andre – kimærers frygt for at blive menneskeliggjort.