bidrager til den igangværende diskurs om øer. Den viser et konkret, eksperimenterende designforslag, som forholder sig kritisk, men også forslagsstillende til idéen om at øen som typologi kan løse fremtidens arkitektoniske, landskabelige og bymæssige problemstillinger. Det lægger sig op ad en lang tradition for at behandle øen som utopi - et mikrokosmos, hvor menneskers bosætningsmønstre og relationer til hinanden på godt og ondt kan koncentreres og analyseres.

 

Forfatterme er optagede af at finde modeller for hvordan arkitektur og byudvikling kan vokse frem organisk og tillade at mange stemmer blander sig. For at arbejde konkret og realistisk med det, blander de traditionelle formgivningsværktøjer med automatiserede, digitale processer. Forhandling, samskabelse og bevidst destruktion bruges som metode. Publikationen viser det foreløbige resultat af et langvarigt og igangværende samarbejde om kunstnerisk udviklingsvirksomhed – forstået som værker med tilhørende skriflig refleksion.