Odefabrikanterne er et rytterfolk, som lever i grænseegnene mellem Elegien, hvor sorgen er smuk og ordnet, og så vores verden. De lever for vores glæde og bærer vores klager med tilbage til de hvide byer, hvor elekierne raffinerer dem. I denne samling rejser jeget gennem det renskurede land, hvor sorgen er beskidt og glæden dubiøs, som om tvivlen og luften er under angreb. Jeget rejser imod sin egen grænse, indtil det træder ind i en rituel rensning.
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Odefabrikanten" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Digteren er skrøbelig, men digtene holder
Nicolaj Stochholms visionære og mytologiserede digte fungerer bedst når de er mest desperate, dér opnår de en fuldendt form og fungerer virkelig godt. Resten kammer over i en lyrisk-højstemt tone med gammelkendte modsætningspar. [Kort referat]
Vellykkede oder
Nicolai Stochholm balancerer mellem det hermetisk lukkede og den bramfri polemik i disse digte, der iscenesætter kollektivet inde i individet. De fleste af teksterne er vellykkede og kredser, på trods af deres indadvendte karakter, om almindelige, almenmenneskelige erfaringer, ofte formidlet gennem spændingsfyldte kontraster. [Kort referat]
Nyt fra odefabrikken
Nicolaj Stochholm har aldrig leflet for sine læsere med lettilgængeligt sprog. Hans stil er billedrig og tætpakket og referencerne er indimellem næsten umulige at gennemskue. Men Stochholms poetiske univers er værd at fordybe sig i, og denne bog er hans bedste digtsamling til dato. [Kort referat]
Kort om nye digtsamlinger
Poetisk højstil og prosaisk hverdagssprog blander sig i et særligt sprogligt rum præget af det hermetiske formsprog og den romantiske skabelsesæstetik, man kender fra Stochholms øvrige forfatterskab. Det nye er ansatserne til politisk anfægtelse. [Kort referat]
Holmgang med stokrose
Vi skal hen til digtsamlingens tredje afsnit, før Nicolaj Stochholm for alvor folder sproget ud og skriver noget, der rykker i læseren. Tempoet er højt, og digtene veksler mellem 'crazy klarhed' og 'kedeligt bulder'. [Kort referat]
