Odense-Kerteminde-Martofte jernbane var i mange år en af Danmarks mest trafikerede privatbaner med en god driftsøkonomi og deraf følgende udbyttebetaling til aktionærerne. Endnu midt i 1950’erne hørte den til den bedste femtedel af de danske privatbaner. Kertemindebanen skulle derfor have haft alle muligheder for at overleve de store banenedlæggelser i 1960’erne, hvor antallet af privatbaner blev reduceret med cirka to tredjedele.  Uheldige økonomiske dispositioner, som rakte helt tilbage til banens start, medførte imidlertid, at den var tæt på at standse allerede i 1939. Gammeldags materiel og en utilfredsstillende køreplan kunne ikke konkurrere med befolkningens motorisering i 1950’erne og 60’erne, ligesom banens linjeføring på længere sigt viste sig uhensigtsmæssig. Staten, amtet og samtlige kommuner undtagen Kerteminde havde derfor ingen problemer med at afsige dødsdommen, og den 31. marts 1966 kørte de sidste tog på Kertemindebanen.