Øenaf Thorkild Gravlund

Thorkild Gravlunds debutroman "Øen" fra 1903 handler om den vestsjællandske halvø Reersø, der var så afsondret og egenartet, at den blev kaldt "Øen". Cai M. Woel skriver i "Dansk Litteraturhistorie 1900-1950", at bogen "skildrer fiskernes brydsomme, men også lykkelige tilværelse" og fortsætter: "Det er en virkelighedsskildring, ægte og sand i sit hverdagsbillede, fuld af levende mennesker, hvis enkle livsform rummer næsten alle de problemer, sorger og glæder, som dengang knyttede sig til dagligliv i et dansk landsogn". Woel kalder "Øen" "forfatterskabets vigtigste bog.., også den rigeste, den viser os tydeligt digterens evner... han er stærkest i skildringen af det jævne, det udramatiske... Næppe nogen anden dansk digter har skildret kvinden så forelsket og indgående".
Gravlund var stolt af at være reaktionær. Han sagde gerne: "Jeg skulle hilse og sige, at det skal være, som det er, og det skal blive, som det var". Men reaktionær eller ej - bønderne og fiskerne på Reersø kendte han ud og ind, og han kunne skildre dem tæt på, med lune og kærlighed.