Øeneller sprækken i fladhedens afgrundaf Erik Claudi

Denne bog er skrevet af en kunstig intelligens. Eller? Er den i virkeligheden skrevet af noget levende? Et biologisk menneske, der blot lader som om. Fordi. Fordi bullshit og fake news findes. Fordi den virkelighed, du bevæger dig rundt i, evner at vende op og ned på både det ene og det andet. Blende verden så grundigt, at den – hvis den ville - kunne gøre dig til President of the United States of America.
Man kan selvfølgelig spørge, om Øen virkelig findes. Et rimeligt spørgsmål. Danmark glemte den jo efter 1864, og Hitler slettede den brutalt fra søkortet, da det gik galt for Werner Von Braun. Og hvis du tjekker Google Maps 2024, er den der ikke.
Men hvis den ikke eksisterer, hvor har Karin så søgt tilflugt, efter i fem år at have været indespærret og brugt som rugemor, bare fordi hun er så meget klogere end os andre? Og hvis ikke den findes, så passer det jo slet ikke, at Hermanns mor hedder Eleonora og er en DNA-computer! Eller at øens beboere blot venter på, at det er deres tur til at blive lagt i skuffen, så de kan leve det liv, de selv får lov til at designe. Uden ævl. Uden kævl. Uden sygdom. Og smukke som ind i helvede.
Men på den anden side findes den her bog måske slet ikke. Den er blot en illusion. Formet til dig af en hjerne i et kar, der næres og fodres. Af noget.
Øen er en roman, der handler om den virkelighed, der måske snart er vores.