bar ham nordpå til tundraen ved Karahavets kyst - og utroligt nok til en meget fjern gren af Isfolkets efterkommere. Dette er 15. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen. BOGRUMMET gav bogen 4 ud af 5 stjerner og skrev: Vendel Grip kom til fronten i krigen mod Rusland ved hjælp af sin far Søren. Bag sin hustrus ryg talte hans far med den lokale nådigherre, der ville få brug for en hjælper til sin søn der også tog i krig - om end kun den adelige del af den. Der hvor man er officer fordi man besidder et gods, ikke fordi man er særligt egnet. Selvom hans mor Christiane gerne ville forhindre hans afrejse, er det ikke muligt og Vendel begiver sig ud i krigen som Corfitz Beck's oppasser. Krigen går som krige gør og Sverige ender på den tabende side, da de i den grad er uvant med de minusgrader Rusland disker op med, det bliver ikke værre eller bedre end at Vendel og Corfitz bliver taget til fange og placeret i en fangelejr langt oppe i de russiske områder. Vendel er dog en kvik fyr og det lykkes ham at flygte på kreativ vis, dog ikke sporenstregs tilbage mod Sverige. På sin flugt finder han nemlig et steppefolk, som han knytter bånd til. Dette folk viser sig at være resterne af den del af Isfolkets slægt, der udvandrede fra Norge i gamle dage, og da de finder ud af hvad og hvem Vendel er, får de planer med ham. Østenvind er den russiske del af Isfolkets fortælling og en ganske god en af slagsen, fordi man tages væk fra det sædvanlige kendte introducerede miljø og ud i verden. Den historie, der følger er rig på små historiske detaljer og det gør faktisk, at bogen hæver sig over det sædvanlige niveau. Jeg bedømmer som regel bøger efter, hvor nuancerede de blandt andet er og Østenvind har klart flere facetter end tidligere bøger om Isfolket.