Offentlighed i det offentlige af Tim Knudsen
UdsolgtPolitik, økonomi, erhverv og jura

Offentlighed i det offentlige

af Tim Knudsen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Offentlighed i det offentlige

Offentlighed i det offentlige

Forfatter: Tim Knudsen

Format: Hæftet

Sider: 137

ISBN: 9788779340688

Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Udgivet: 21. august 2003

Billigst
Akademisk Antikvariat / Bogtorvet
145,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Vil vi have et stærkt repræsentativt demokrati, hvor alene valghandlingen er demokratiets store stund? Eller vil vi også til daglig have et deltagerdemokrati, hvor borgerne lever med i hverdagens processer i politik og forvaltning? Hvis vi også vil det sidste, må mange flere end de valgte politikere have mulighed for at se det offentlige over skulderen hver eneste dag.
I Danmark hævder politikere ofte, at vi har stor åbenhed og offentlighed i forvaltningen. Samtidig viser der sig i praksis ofte store hindringer og problemer, når borgere vil følge med i, hvad myndighederne foretager sig.
Bogen rokker ved myten om Danmark som et foregangsland i åbenhed. Offentlighedslovgivningen er stagneret gennem en årrække, og myndighederne er ikke altid hjælpsomme og åbne.
Årsagerne til det danske skisma mellem indbildning og virkelighed må søges i historien. Med os fra enevælden trækker vi en tung tradition for hemmelig forvaltning. Vi er ved at komme bagud i forhold til en lang række lande. På papiret er selv Albanien, Moldavien og andre østeuropæiske lande ved at overhale Danmark. Tilmed har EU på enkelte punkter mere åbenhed.
Ved overvejende at se offentlighedsspørgsmålet i et individperspektiv havner man i Danmark ofte i et blokerende dilemma mellem at beskytte den enkelte mod myndighederne og at beskytte den enkelte mod utidig snagen fra andre borgere. Man glemmer, at det demokratisk væsentlige slet ikke er den enkeltes mellemværende med myndighederne, det er derimod de store politiske beslutninger, som træffes af politikerne. Man kan udmærket både beskytte den enkelte og sikre bedre indblik i de store fælles beslutninger.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Offentlighed i det offentlige' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.733 andre anmeldelser af bøger.