I Jørgen Nielsens roman Offerbål, fra 1929.. indgår ordet bål i titlen. Her refererer ordet til romanens kvindelige hovedperson, den unge pige Else, der brændes op under Indre Missions krav om erkendelse af synd og omvendelse, fordi hun ikke ved, hvem hun selv er, og under omgivelsernes hårde pres fortrænger hun helt sit behov for glæde... Ingen bestyrker hende i en tro på, at hun som omvendt og rettroende kan vide sig sikker på frelse. Tværtimod gør en sadistisk og hyklerisk missionær sit til, at hendes pine kan øges. Da Else møder den udadvendte og festlige Rudolf spændes hendes sarte sind mellem på den ene side den strenge religions krav om syndsbevidsthed og på den anden side hendes behov for glæde og udfoldelse… Menneskers handlinger og reaktioner er et resultat af deres personlighed og livsopfattelse. På den ene side står Guds børn, der som Elses mor er mest optaget af, hvad der skal ske efter døden, på den anden verdensmenneskene, som omfatter tilværelsen og andre mennesker med varme, ægte følelser. Romanen afslører Indre Missions hykleri og sado-masochistiske træk. Offerbål inviterer os ind i en fattig verden, som umiddelbart ligger langt fra nutidens forbrugerisme, men hvis konflikter dog stadig er centrale for moderne mennesker, selv om det ikke er religionen, der i dag lægger en dæmper på folks glæde, men nok i højere grad neurotiske træk. (Silkeborg Arkiv)