overtager Iver gården efter sin tidligt afdøde far, mens de andre søskende løsriver sig fra muldjorden i deres søgen efter tilpasning til de nye tider. Langsomt, men sikkert, køres Iver ned af det hårde slid og hans uforløste forhold til kærligheden. Hans stræben og stærke vilje kommer til kort, og han er ved at ende som sin bitre far, da redningen (måske) kommer fra en uventet kant.    

Uddrag af bogen
Det rumsterede inde fra dagligstuen, og sovekammerdøren åbnedes. Hun lå helt stille og lod, som om hun sov. Faderens tunge skridt efterfulgtes af moderens lettere trin, idet de gik forbi hende. Sengen knirkede under deres vægt, da de lagde sig, og hun hørte dem ligge og tale lavmælt sammen. Hun løftede hovedet for at lytte. De talte om Iver. At nonnen havde rådet faderen fra at besøge ham, fordi han altid blev så ked af det, når faderen gik. At det var bedst for Iver, han fremover ikke fik besøg.
   Astrid fornemmede igen hagen blive følelsesløs, men nu var hendes arme så tunge, at hun ikke kunne løfte dem. Hun forsøgte at råbe på moderen, men der kom ingen lyd fra hendes mund. I stedet lå hun tavs, mens øjnene brændte sig fast i mørket.        

Om forfatteren
Ketty Christensen (f. 1948) er bosat i Tranbjerg og stammer fra en gård i Himmerland. Hun er uddannet socionom og har i en årrække arbejdet inden for det offentlige. Som forfatter er hun især optaget af samspillet mellem samfundsudviklingen og de menneskelige relationer, herunder den gamle bondekulturs opløsning, og hvad det indebærer for den enkelte familie. Og det er al den jord jeg har er hendes debut.