sit eget knuste håb: at hun og ægtemanden ikke kunne få børn. Og hun fremholder det kristne håb som et »uanset-hvad-der-sker-håb«.
Hun har erfaret, at hjertet kan vende sig om og skabe mulighed for at se ting med nye øjne - håbets øjne.

Med Maria og Abraham som forbilleder maler Molin et billede af håbet til en Gud, som har vist, at han kan udrette det umulige. Det er en bog om håbets betydning både for livet her og nu og om det himmelske håb.