Som hun sad der og ventede, undrede hun sig over, hvem han var. Hun vidste ikke meget; han var englænder, 28 år gammel, og hans navn var James. Hendes to brødre, Josef og Raoul, havde fundet ham i en kritisk tilstand, da James havde været på gennemrejse i Frankrig. Som de godhjertede kristne de var, bragte de ham til Paris.    Christel, den mellemste af de fem børn, var 18 år og havde forladt skolen med flotte karakterer. Hun ventede bare på, at livet skulle gå i gang. Hun var derfor sat til at overvåge ham. Det stod nu på ved tredje døgn, og han havde kun været ved bevidsthed kort, da de havde forsøgt at få lidt væske i ham. Han havde ikke åbnet øjnene, og det var en af de ting, hun undrede sig over. Hun spurgte sig selv om og om igen: ’Gad vide, hvilken øjenfarve han har.’