"Bondepiger vil gerne, og arbejderklassens døtre vil ligeså gerne, men for disse jordnære tøsebørn er et knald blot en jordnær foreteelse på linie med dagens øvrige banale gøremål, og lader sig bekvemt klemme ind mellem opvask og madlavning.

- Åh, det var dejligt! sukker de, mens de trækker bukserne på, men deres hjerner er allerede optaget af det næste punkt på dagsordenen; mon malkemaskinen vil virke ordentligt i aften, og hvordan når man nu at få luftet hunden inden aftensmaden?"

Kort efter får vi en formfuldendt genfortælling af den berømte legende om Fugl Fønix:

"Jorden er dækket af titusinder af farvestrålende fjer. Når blæsten hvirvler dem op, ligner de fantastiske dansende fugle. En dag lander fuglen Fønix i træet for at stjæle et æble.

Den får øje på billerne, der ikke tør angribe den flere meter høje fugl, og den sluger dem een efter een. Inde fra fuglens mave klipper billerne sig ind til hjertet og æder det. Fuglen falder død ned ..."

Til sammen danner disse modpoler en klangbund for en kunstnerisk dans hen over tilværelsens trædesten med tekststykker som ‟Klogskaben kommer til Danmark”, ‟Månen og skyggerne”, ‟Drilleånder”, ‟Bøger er Guds sæd”, ‟Blake og Bosch i Helvede” og ‟Vi er de hunde der åd Vorherre”.

Selvom Georg Oldskovs omfattende bog er på næsten 200 sider, er den således større endnu, fordi den favner hele verden i et moderne eventyrlandskab.