Kbh. 1957, genudg.: 1989.
Titlen er meget sigende for bogen, der beskæftiger sig med både dette og hint fra den sansemæssige
omgang med bygningskunsten. Forfatteren påtager sig den pædagogiske rolle som Øjenåbner. Der-
med tilhører han en generation (el. flere?) af arkitekter og arkitekturhistorikere (bl.a. Chr. Elling),
som forfægtede synspunktet, at det var af overordentlig betydning for arkitekter (også dem in spe) at
se og sanse arkitekturens mangfoldighed. Og allerbedst er det at se og sanse arkitekturen, der hvor
den er.
Så værkets fremmeste budskab er, at læseren efterfølgende går ud i virkeligheden og gør sine egne
iagttagelser af enkelhed og kompleksitet i arkitekturen.
At lære at opleve med Steen Eiler Rasmussen fører til dybere indsigt i og måske bedre forståelse af
nogle formgivningsmæssigt basale begreber.