hvorfor, lød svaret: ”Fordi jeg ikke har lyst til at slå ihjel.”

 

Det havde han godt nok heller ikke, men hans dedikation til vegetarsagen havde det med at glide lidt i baggrunden lige omkring spisetid. Da han så selv blev far opdagede han pludselig, hvor fuldkommen umuligt det var for ham at forklare sin søn, hvorfor det var okay at elske dyrene i de børnebøger, han fik læst højt, men samtidig helt i orden i den virkelige verden at spise præcis de samme skabninger.

 

Det blev starten på hans undersøgelse af, hvad ’kød’ i grunden er, og de mange kulturelle overleveringer, som definerer, hvad der er helt i orden og normalt at spise – og især hvad der ikke er det. Den amerikanske forfatter gravede sig ned i historiske beretninger og myter, talte med folk med allehånde indstillinger til spørgsmålet og brød endda ind på et industrielt slagteri i jagten på svaret. Og til sidst kom han så frem til en konklusion som med sine fremragende argumenter, fremført med kraft og engagement – og bestemt ikke uden humor – vil få enhver læser af hans bog til for al fremtid at betragte deres middagstallerken i et andet lys.

 

Med andre ord: En bog, der ikke kan undgå – ligesom hans andre bøger – at appellere også til yngre voksne læsere. Om en problematik, der i takt med at klimaproblemerne i stadig større grad erobrer dagsordenen over hele verdenen, bliver stadig mere aktuel: Hvor længe kan vi tillade os at blive ved med at producere og spise kød i samme målestok som i dag, både af etiske årsager og for vores egen overlevelses skyld som art?