Hvis kyllinger kunne tale
Et af målene med Om at spise dyr er at belyse det ubegribelige spring fra de holocaust-lignende forhold på kødfabrikkerne og ind i stuerne, hvor ofrene anrettes på pæne tallerkener. Som kødspiser sidder man med en ubehagelig smag i munden, når den sidste side er vendt. Med en usædvanlig blanding af fakta, filosofi, historie, familiefortællinger og ture i felten lykkes det nemlig forfatteren "at skære et så dybt snit i dyr/menneske-relationen, at vore fortrængninger blotlægges." Bogen udstiller de undskyldninger, vi konstruerer, for at kunne spise kød fra dyr, der præcis ligesom os higer efter social anerkendelse, har langtidshukommelse og videregiver informationer til den næste generation. "Når man igen sætter sig ved middagsbordet, ser man ikke længere det saftige kød ved siden af kartoflerne, men derimod brækkede vinger, væskende liggesår og knuste kranier. Velbekomme." [Kort referat]