Lars Løkke-bog er både selvterapi og et opgør med Venstre
Normalt placerer tidligere partiformænd og statsministre sig diskret på Christiansborgs bagerste rækker og passer sig selv. Måske skriver de en diplomatisk erindringsbog blottet for kritik af deres efterfølgere. Men ikke Lars Løkke Rasmussen, som med egne ord ”ikke dur til at være halvt med.” Som terapeutisk litteratur om en midaldrende mand i krise er hans erindringer fremragende, og som indblik i dansk politiks mere beskidte hjørner er bogen også højest anbefalelsesværdig. Som et politisk ”forsøg på at teste, om der dog ikke er tilstrækkelig mange, som vil slutte op om ham i (endnu) et nyt liberalt,” er bogen lettere desperat. [Kort referat]