Sontags blik på det stimulerende billedsamfund fremstår i dag mere aktuelt end nogensinde, når vi oversvømmes af billeder, både som selvfremstilling og som dokumentation af krig og klimaforandringer. 

Billedets anliggender er ikke længere blot et spørgsmål for kunsten, men et spørgsmål om magt og politik. At tage billeder er at erobre og sige: ’jeg var der’ – ’jeg findes’.   

Susan Sontag (1933–2004) var en markant skikkelse i det 20. århundredes intellektuelle landskab – som forfatter, kulturkritiker, filmskaber – og en central stemme i den amerikanske avantgarde og venstrefløj. 

Hun blev kendt for sin skarpe og engagerede tænk­ning, der formede tidens debat om kunst, politik, køn og samfund – en tænkning, der stadig vækker genklang i dag. Med essays som Om kvinder, Imod fortolkning og Noter om camp, satte hun spørgsmålstegn ved, hvordan vi forstår og oplever kunst, og udfordrede samtidens kulturelle dogmer. 

Sontag var på en gang kritisk over for overfortolkning og samtidig dybt optaget af at forstå verden og dens kunstproduktion. Hendes essays balancerer mellem lidenskab og intellekt, mellem æstetik og etik. Hun engagerede sig i tidens store spørgsmål – både med pennen og med sin tilstedeværelse i verdens brænd­punkter.