kærligheden langsomt driver væk på de kælvende isflager. Men det ænses ej i nuet, da det brændende bryst og længslen efter den anden, fortsat er present. Alle bliver vi ramt, da værenskærligheden er menneskets lod at bære. Som sirenerne sang for Odysseus, synger forelskelsen for én. Man er blændet og skal lade sig binde for ikke at lade sig forføre.

Kærligheden følger os gennem livet som et allestedsnærværende, eksistentielt vilkår, der ikke kan fraviges. Vi er i kærlighedens vold og må leve med de opture og nedture, som livet byder os.