til vilkårlige, menneskeskabte normer og konventioner, og straffen, der ikke baserer sig på en højere retfærdighed, men på en prosaisk samfundsmæssig nødvendighed, skal af humane grunde være så mild som muligt. 

   

Julien Offray de La Mettrie (1709-1751) er den første og mest konsekvente af 1700-tallets franske materialister. På grund af sine ateistiske anskuelser måtte han flygte først fra Frankrig og senere fra Holland, indtil han fandt et fristed i Frederik den Stores Preussen.   
 

For La Mettrie hviler al religion på illusion og bedrag, der eksisterer kun materie, og ”sjælen” eller ”ånden” er i sig selv ingenting – kroppen er uden sjæl, og universet uden Gud. I sit hovedværk Om lykken eller det højeste gode fra 1751 undersøger han, hvori lykken består, og hvordan man opnår den. For den betyder mere for et menneske end noget som helst andet: ”Den, der har fundet lykken, har fundet alt”.    

”Skriv sådan, som om du var alene i universet og ikke havde nogen grund til at frygte menneskenes misundelse og fordomme – eller du vil forfejle dit mål!” – La Mettrie.