”Det var i 983, regner vi, at Erik den røde fredløs drog fra Island ud til Grønland. I tre somre fartede han rundt og orienterede sig i landet og undersøgte dets bebyggelsesmuligheder. Sig selv valgte han en boligplads inde i den fjord, som fik navn efter ham, den nuværende Tunugdliarfikfjord, på et sted hvorom vi nu tør sige, at det af alle pladser i Grønland var det bedst egnede for nordbobebyggelse.”

Poul Nørlund fortæller om nordboerne, der som de første europæere koloniserede Grønland. Bogen beskriver det område, Erik den røde bosatte sig, og hvordan nordboerne indrettede deres koloni. Det var en farefuld færd i et fjendtligt klima, og det står stadig ikke klart, hvad der blev af nordboerne, som forsvandt nogle hundrede år, efter de først var kommet til Grønland.

Bogen udkom første gang i 1922 og er udgivet med datidens sprogbrug.

Poul Nørlund (1888-1951) var en dansk historiker, arkæolog, kunsthistoriker, forfatter og direktør for Nationalmuseet. Som arkæolog deltog han blandt andet i udgravningerne af massegravene på Gotland i 1928-29, men hans arbejds- og interessefelt strakte sig også til Romerriget, dets kultur, samfund og skæbne. Poul Nørlund blev hædret på flere måder for sit historiske arbejde og var blandt andet Kommandør af 1. grad af Dannebrog, æresdoktor ved Oslo Universitet og medlem af Videnskabernes Selskab.