Og selv om skolens professionelle har et indgående kendskab til folkeskoleloven og anden central lovgivning, kan man alligevel som både leder og lærer komme i tvivl om ens kompetencer nu også rækker til, at man kan agere, som man har til hensigt.

Et par eksempler på spørgsmål kan belyse tilsynsbegrebets betydning og rækkevidde: Hvor meget kan en undervisningsminister, en borgmester eller en kommunalbestyrelse blande sig i en bestemt folkeskoles dagligdag. Kan en kommunalbestyrelse i besparelsesøjemed beslutte, hvilke bøger der skal anvendes i danskundervisningen på 3. klassetrin? Det er nogle af de problemstillinger, som denne bog - direkte eller indirekte - har som ambition at belyse.

Bogens 1. del indeholder en række kapitler om, hvilke tilsyns- og kontrolfunktionerne der efter lovgivningen tilkommer henholdsvis undervisningsministeren, kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen samt skolens leder. I tilslutning hertil belyses også skolens forpligtelse til at føre tilsyn med de børn, som den har fået i sin varetægt, og afslutningsvis indsættes skolens tilsyns- og kontrolbegreber i et generelt tilsynsperspektiv.

Bogens 2. afdeling består i en alfabetisk ordnet stikordsdel, som har til formål i kort form at give en kort, præcis og dækkende fremstilling af en række centrale emner i relation til tilsynsbegrebet. Hvor begreberne er belyst uddybende i kapitlerne i bogens 1. del, refereres hertil. Endelig omfatter bogen oversigter over bl.a. litteratur og relevante links mv.