Den tager udgangspunkt i, at mange børn - og voksne - læser for dårligt og bør hjælpes til at læse bedre. Den belyser og diskuterer, hvordan dette søges gjort i dag. Den analyserer også, hvorfor der de fleste steder vælges den samme vej til bedre læsning - nemlig undervisning.

Bogen undersøger bl.a. den gradvise nedsættelse af skolestartalderen kombineret med forsøg på at skolificere dagtilbudene. Med til denne hører også modstanden mod den, som derfor også bliver undersøgt. De danske forhold perspektiveres ved at inddrage den historiske og aktuelle udvikling i USA, England, Norge og Sverige. Der fortælles også om inden- og udenlandske forskningsresultater som handler om læsning, - om skolestartalder og om institutionalisering.

På det seneste har man forsøgt, at få det gjort obligatorisk at gå i børnehaveklasse. Forslaget om obligatorisk børnehaveklasse er en del af reaktionen på de læseundersøgelser, der dokumenterede, at mange danske børn læser dårligt.

Er det rigtigt, at børn der har sprunget børnehaveklassen over, er bagude i dansk eller har sociale problemer? Hvad siger børnene? Og deres forældre? Hvordan klarer de læseprøverne? Hvordan ser deres dagligliv i skolen ud? Hvad siger klasselærerne?

Til sidst samles det hele op i et forsøg på at foreslå ændringer i børns forhold til dagtilbud, skole, hjem og nærmiljø, der kunne føre til bedre læsning.

Bogen henvender sig til skoleledere, lærere, pædagoger og studerende, men også til forældre og beslutningstagere.