Titlen Opdragelsens endeligt skal udtrykke at betingelserne for det, vi traditionelt kalder "opdragelse", i vid udstrækning er forsvundet på baggrund af en række historisk-kulturelle forandringer.Allerede inden skoletiden bejles der til børnene af fjernsynet, de jævnaldrene og af forbrugersamfundets udbud af værdier og ideologier, som står i en form for konkurrenceforhold til hinanden. Inden for disse modsætninger skal barnet tidligt finde sit eget ståsted for at udvikle en entydig identitet i konfrontationen med de konkurrerende værditilbud, det møder. Traditionelt forbinder vi "opdragelse" med forestillingen om, at alle disse konkurrerende faktorer kan kontrolleres af forældre og/eller lærere og styres som et samlet hele. Det er imidlertid ikke muligt mere, og derfor er der ikke mere nogen mening i at bruge det traditionelle opdragelsesbegreb. Giesecke leverer et tankevækkende opgør med begrebet opdragelse, sådan som vi kender det.